Brug af legering - Rustfrit stål

Rustfrit stål findes i mange forskellige legeringer, som har forskellige egenskaber og egner sig til mange forskellige formål. Her finder du en oversigt over dine muligheder hos Alumeco.

Zr+Ti Ga Mn+Cr
Navn Legerings type Anvendelse Min Max Min Max Min Max
EN 1.4016, AISI 430 Rustfrit stål EN 1.4016, AISI 430 er en ferritisk legering med 16 % krom, som er velegnet til mildt korrosive miljøer. Denne legering bruges typisk til husholdningsapparater og bestik, og den er ikke velegnet til svejsning.
EN 1.4021, AISI 420 Rustfrit stål EN 1.4021, AISI 420 er en martensitisk legering, som er korrosionsbestandig i vand og fugtige miljøer. Martensitisk rustfrit stål kan hærdes og slibes og bruges derfor bl.a. til knivblade og kirurgiske instrumenter. Denne legering er hverken svejsbar eller formbar.
EN 1.4057, AISI 431 Rustfrit stål EN 1.4057, AISI 431 er en martensitisk legering med 15 % krom. Den er hærdbar og har en god korrosionsbestandighed i forhold til andre martensitiske legeringer. Legeringen bruges især til knivblade og aksler.
EN 1.4104, AISI 430F Rustfrit stål En martensitisk legering med et højt svovlindhold (op til 0,35 %), som gør stålet velegnet til bearbejdning. Anvendes bl.a., hvis man ønsker et magnetisk stål med spånbrydende egenskaber.
EN 1.4301, AISI 304 Rustfrit stål EN 1.4301, AISI 304 er en alsidig austenitisk legering, som gør legeringen meget svejsbar, formbar og modstandsdygtig over for interkrystallinsk korrosion. Legeringen bruges ofte i industrier, der fremstiller fødevarer, kemikalier og lægemidler. EN 1.4301, AISI 304 er en meget udbredt legering og kan anvendes i en række forskellige miljøer og klimaer.
EN 1.4301, AISI 304 / EN 1.4307, AISI 304L Rustfrit stål EN 1.4301, AISI 304 er en alsidig austenitisk legering, som gør legeringen meget svejsbar, formbar og modstandsdygtig over for interkrystallinsk korrosion. Legeringen bruges ofte i industrier, der fremstiller fødevarer, kemikalier og lægemidler. Plader i denne legering er som udgangspunkt altid dobbeltcertificerede i henhold til EN 1.4307, AISI 304L, som har et lavere kulstofindhold. EN 1.4301, AISI 304 er en meget udbredt legering og kan anvendes i en række forskellige miljøer og klimaer.
EN 1.4305, AISI 303 Rustfrit stål EN 1.4305, AISI 303 er en austenitisk legering med svovl. Denne legering er særdeles velegnet til bearbejdning og bruges ofte til bolte, skruer, tandhjul og andre bearbejdede dele. Svovlindholdet i denne legering betyder, at den er en smule mindre korrosionsbestandig end EN 1.4301, AISI 304 og 1.4307, AISI 304L.
EN 1.4307, AISI 304L Rustfrit stål EN 1.4307, AISI 304L er en austenitisk legering med lavt kulstofindhold, som gør legeringen meget svejsbar, formbar og modstandsdygtig over for interkrystallinsk korrosion. Legeringen bruges ofte i industrier, der fremstiller fødevarer, kemikalier og lægemidler. EN 1.4307, AISI 304L er en meget udbredt legering og kan anvendes i en række forskellige miljøer og klimaer.
EN 1.4404, AISI 316L Rustfrit stål EN 1.4404, AISI 316L er en austenitisk legering med lavt kulstofindhold. Legeringen udmærker sig ved sin høje svejsbarhed og bestandighed mod interkrystallinsk korrosion. Legeringen indeholder molybdæn, som øger korrosionsbestandigheden og gør legeringen anvendelig i aggressive miljøer såsom fremstilling af tekstiler, håndtering af kemi eller udstyr til fødevare- og medicinalproduktion.
EN 1.4418, AISI S165M Rustfrit stål "Syrefast” martensitisk stål, der kun leveres som stangstål. EN 1.4418, AISI S165M indeholder kun ca. 1 % molybdæn og 4-6 % nikkel, hvilket giver en mekanisk stærk struktur, som bruges til f.eks. hydraulikstænger (eventuelt belagt med hårdkrom). Denne legering er velegnet til offshorebrug.
EN 1.4432, AISI 316L Rustfrit stål EN 1.4432, AISI 316L er en austenitisk legering med lavt indhold af kulstof og højt indhold af molybdæn. Derfor er legeringen meget korrosionsbestandig og kan modstå ikke-oxiderende syrer og chloridholdige medier. Det lave kulstofindhold gør derudover EN 1.4432, AISI 316L særligt modstandsdygtig over for interkrystallinsk korrosion.
EN 1.4462, SAF 2205 Rustfrit stål EN 1.4462, SAF 2205 er et duplex rustfrit stål, som er en kombination af ferritisk (55 %) og austenitisk (45 %) rustfrit stål. Duplexer har derudover et højt kromindhold (22-25 %) og et nikkelindhold på omkring 4 %. Denne legering er meget modstandsdygtig over for spædingskorrosion, grubetæring og spaltekorrosion og har en høj mekanisk styrke.
EN 1.4541, AISI 321 Rustfrit stål EN 1.4541, AISI 321 er en austenitisk legering med titan, som gør den velegnet til brug ved høje temperaturer. Titanindholdet betyder, at legeringen er svejsbar i alle tykkelser uden risiko for interkrystallinsk korrosion. Denne legering er ikke velegnet til polering.
EN 1.4571, AISI 316Ti Rustfrit stål EN 1.4571, AISI 316Ti er en austenitisk legering med molybdæn og titan. Molybdænindholdet gør legeringen meget modstandsdygtig mod alle former for korrosion. Denne legering er et alternativ til EN 1.4404, AISI 316L og kan takket være titanindholdet bruges ved højere temperaturer. Titanindholdet betyder også, at legeringen er svejsbar i alle tykkelser uden risiko for interkrystallinsk korrosion.